Sådan tømmes en kajak for vand
Der er flere måder, hvorpå man kan tømme sin kajak for vand.
Hvis du nogensinde har været til søs, ved du, at det ikke altid er muligt, at forudsige hvordan bølgerne vil opføre sig fra det ene øjeblik til det næste. Og selvom du føler dig nogenlunde sikker på bølgernes bevægelser, er de stadig farlige og kan give problemer. Et problem, som mange kajaksejlere oplever, er at få en masse vand ind i kajakken.
Hvis det sker for dig - og det gør det før eller siden - har du brug for at vide, hvordan kajakken tømmes for vand. Den nemmeste måde, hvis du befinder dig på land, er bare at vende kajakken og hælde vandet ud over den ene side. Det er dog kun muligt, hvis du er tæt på land og har mulighed for at sejle kajakken i "sikker havn".
Da det nok ikke altid er tilfældet, skal der her nævnes et par alternativer. Den første metode er at få hjælp fra en anden kajaksejler, som tømmer din kajak, mens du stadig befinder dig i vandet. Det er en nem og hurtig måde at løse problemet på. Men i nogle tilfælde kan det faktisk være en lidt farlig fremgangsmåde. Befinder i jer i oprørte vande, kan din hjælpers kajak risikere at kæntre under manøvren. Det er også et problem, hvis vandet er meget koldt, og du dermed er tvunget til at blive i vandet i længere tid.
En anden mulighed er simpelthen at pumpe vandet ud. Det kræver godt nok, at du investerer i en kajakpumpe, men de kan købes for rimelige penge i de fleste forretninger, der forhandler kajakudstyr.
Hvis du hjælper en kæntret med at komme tilbage i sin kajak, skal du sikre dig, at du er i stand til at holde den anden kajak rolig og stabil. Ellers bliver manøvren meget vanskeligere, og du kan bringe dig selv i fare.
Af de to ovennævnte muligheder vil den bedste og sikreste altså være at kravle tilbage i kajakken og selv pumpe vandet ud.