Du er her: Forside » Kajakblog

Kajakblog

Vinterpause – Sådan holder ud din kajakform ved lige

Vinterpause – Sådan holder ud din kajakform ved lige

Går du op i kajakroning, er det ikke alle, der vælger at ro hele året. Det kan sagtens lade sig gøre. Mange vælger dog at lægge kajakken på hylden vinteren over. En hel vinter, hvor du ikke ror, kan have en stor påvirkning på din kajakform. Det kan derfor være rigtigt hårdt at komme i gang igen, når vinteren er ovre. Vi giver dig her nogle tips til, hvordan du holder din kajakform ved lige, når du vælger at holde en vinterpause.

 

Hold de rigtige muskelgrupper ved lige

Som kajakroer bruger du nogle helt særlige muskler, når du bevæger dig ud på vandet i din kajak. Du bruger hovedsageligt de fleste muskler i din overkrop. Det indebærer arm-, ryg-, mave- og brystmuskler. Når du holder vinterpause, kan det være en rigtig god idé at holde disse muskelgrupper ved lige. Holder du dem ikke ved lige, vil de hurtigt blive svækket. Dine muskler vil derfor ikke være nær så stærke, som de var, da du gik på vinterpause fra kajakroning.

Du kan træne disse muskelgrupper på mange forskellige måder. Der findes et hav af alverdens træningsøvelser, der tager fat i forskellige muskelgrupper. Det kan derfor være en fordel at sammensætte et træningsprogram, hvor du har fokus på disse muskelgrupper med forskellige træningsøvelser. Ved at fordele de forskellige muskelgrupper ud på et par træningsdage om ugen, kan du komme rigtigt langt. På den måde kan du holde dine musklers styrke ved lige, mens du har vinterpause.

 

Kondition kan vedligeholde din udholdenhed

Selvom dine muskler er rigtig vigtige, når du ror i kajak, er din udholdenhed ligeså vigtig. Det er den, der hjælper dine muskler til at kunne performe. Når du vælger at holde vinterpause fra kajakroningen, kan det derfor være en rigtig god idé at inkorporere noget konditionstræning af en art, der kan holde din udholdenhed ved lige.

Når du træner din kondition, træner du nemlig dit hjerte til at kunne klare presset, når du giver den allermest gas. Husker du ikke at holde din kondition ved lige, vil det blive rigtigt hårdt at komme i gang igen.

Konditionstræning kan være rigtig mange ting. Det kan være en løbe- eller cykeltur. Vil du gerne holde det inden for rosportsgrenen, kan du vælge at bruge en romaskine i stedet for. Find den bedste romaskine her.

Med en romaskine træner du hele kroppen. Du holder derfor også dine kajak-muskler en smule ved lige. Det vil dog ikke være nær så hård og fokuseret træning som med træningsøvelserne til diverse muskelgrupper. Det kan derfor være en gode idé at kombinere træningsøvelser med konditionstræning. Det giver dig en rigtig god kombination, hvor du får inddraget alle muskelgrupper samt konditionstræning.

Sørger du for at få holdt din kajakform ved lige under din vinterpause, bliver det meget lettere at komme ud på vandet igen, når vinteren er ovre. Du kan derfor starte der, hvor du slap, uden du behøver at skulle bygge din form op igen. Det er lidt sjovere.