
Arktiske kajakker
Alle moderne kajakker er baseret på såkaldte arktiske kajakker. Man kan nærmest kalde de arktiske kajakker for de oprindelige kajakker.
De første kajakker blev lavet af henholdsvis inuitterne, som lever i den nordligste del af Nordamerika og indbyggerne i det kolde Sibirien. Disse både blev typisk konstrueret med udgangspunkt i en ramme af træ. Rammen blev herefter dækket med sælskind for at gøre kajakken modstandsdygtig overfor havvand.
De arktiske kajakker var ikke nær så holdbare, som de moderne kajakker der bygges i dag. Alligevel var de tilpas solide og kunne bygges på forholdsvis kort tid. Desuden var de særdeles lette, hvilket var en fordel, når de skulle transporteres til lands. Faktisk var de lettere end mange af de håndbyggede både, der produceres i dag. I modsætning kan man forstille hvor tung en kano - i form af en udhulet træstamme - var at flytte rundt på til lands. Den slags kanoer blev faktisk brugt på samme tidspunkt i Nordamerika.
Arktiske kajakker har direkte inspireret rigtig mange af nutidens kajakdesigns. Det er svært at forestille sig, at så mange kajaktyper har rødder tilbage til ét og samme originale design. Selvom de fleste af de kajakker der bygges i dag, ikke umiddelbart ligner den gamle arktiske kajak, er der dog flere ligheder i designet. Disse kajakker har typisk en træ- eller metalramme, som minder meget om de originale rammer i den arktiske kajak.
Da den oprindelige arktiske kajak normalt blev udarbejdet, af den person skulle anvende kajakken, blev ikke to helt ens. Derfor tog det lang tid for europæerne at lære at efterligne den arktiske kajak.