Du er her: Forside » Kajaktyper

Solo kontra tandem kajakker

Hvilken kajak skal jeg vælge: solo eller tandem?

Hvis du planlægger at tage på kajaktur med venner eller familie, er der flere ting, du bør overveje. Heriblandt forskellen mellem solo og tandemkajakker. I kan jo vælge at tage afsted i hver jeres kajak, men en anden mulighed er at dele én eller flere tandemkajakker.

En af fordelene ved tandemkajakken er, at en person uden stor kajakerfaring kan komme med på turen og stadig føle sig sikker og godt tilpads. Så hvis I skal på en længere tur, vil ingen sakke bagud og føle sig forladt.

Du bør dog tage med i beregningerne, at der skal en hel del koordinering til, når man sejler tandemkajak for at få tingene til at glide. Selvom personen bagerst i kajakken er den mest erfarne (eller den eneste med erfaring), skal den foreste person alligevel hjælpe til med at styre tandemkajakken.

En tandemkajak har også sine fordele, hvis du er på tur med et barn. Specielt hvis I skal på en længere udflugt. Ofte vil man opleve, at børn bliver trætte, inden man er nået frem til målet. I så tilfælde er det rart at have barnet i samme kajak som sin egen. Derfor kan det slåes fast, at en tandemkajak er at forestrække, hvis der er mindre børn med på turen.

Hvis du planlægger en kajaktur med en person på samme erfaringsniveau som dig selv, kan det anbefales, at I drager afsted i hver jeres kajak. I en tandemkajak ville ingen af jer have fuld kontrol. Det er ikke nogen fordel, hvis I skal på en længere tur eller f.eks. skal padle igennem en genstridig flod. Her vil jeg anbefale, at I går solo.