Weils syge
Weils syge kan stamme fra inficeret vand og være særdeles alvorligt.
Weils syge kan blive et problem, når du søger efter vand i naturen. Weils syge spredes gennem rotters urin, så den typiske årsag til sygdommen er, hvis du drikker kontamineret vand. Du skal derfor være meget opmærksom på, hvilket vand du drikker i naturen.
Hvis du f.eks. ønsker at drikke vand fra en bæk eller en å, undgår du bedst sygdommen ved at koge vandet først, så alle bakterier slås ihjel. Dette er dog ikke altid tilstrækkeligt, så sørg i stedet for at medbringe dit eget drikkevand.
Weil syge smitter ikke kun gennem det vand, vi drikker. Faktisk kan man også smittes ved berøring med kontamineret vand - specielt hvis man har åbne sår på kroppen.
Hvis du mistænker at være blevet smittet, bør du være meget opmærksom på symptomerne. Specielt hvis du begynder at føle ubehag i ugerne efter din kajaktur. Det skyldes, at inkubationstiden er et sted mellem 3 til 19 dage.
Får du influenzalignende symptomer i dagene efter din kajaktur, bør du søge læge og bede om at blive testet for Weils syge. Selvom du ikke føler dig særlig syg i starten, er det vigtigt at komme i behandling hurtigst muligt.