Kajakker til børn
Sit-on-top børnekajakker er en god løsning for de fleste børn.
Ofte er tandemkajakker en god idé, når du tager børn med på kajakturen. Men efter et stykke tid kan du overveje at købe en børnekajak i stedet. Når barnet bliver ældre og mere erfaren med kajaksejlads, vil han eller hun trods alt nok gerne "opgraderes" til sin egen kajak.
De bedste kajakker for børn er sit-on-top kajakker. De er gode til børn, fordi de er relativt stabile, nemme at bruge og samtidig sikre. De fleste andre kajakker er dog også forholdsvis sikre, men sit-on-tops har den fordel, at de ikke skal bringes på ret køl, hvis man kæntrer. Barnet skal simpelthen blot kravle tilbage op på kajakken, hvis uheldet er ude. Det er forskellen fra en almindelig kajak. Efter en kæntring i en sådan kajak skal man selv sørge for at få den tilbage på ret køl.
Du bør naturligvis også kigge efter en mindre kajak til dit barn. De fleste børnekajakker er dog også mindre end kajakker til voksne - men de må ikke forveksles med f.eks. nogle af de mindre play boating kajakker. Når du køber en kajak til dit barn, bør du derfor sikre dig, at det rent faktisk er en børnekajak.
De bedste materialer til børnekajakker er af plastik og glasfiber - eller en oppustelig model. Muligvis er sidstnævnte det allerbedste valg, da oppustelige kajakker er nemme at opbevare, meget lette og næsten umulige at kæntre. Så hvis du er bekymret for dit barns sikkerhed, er det en sikker vinder. Desuden er oppustelige børnekajakker lette nok til at dit barn selv kan bære den ned til stranden - hvilket giver lidt ekstra selvtillid.
Det vigtigste at overveje inden du går på indkøb efter en børnekajak, er dog om dit barn er modent til at sejle i sin egen kajak. Hvis du ikke er helt sikker, bør du nok sørge for, at dit barn først får lidt mere kajakerfaring. I sidste ende vil du nok være den bedste til at bedømme, om dit barn er klar til sin egen kajak.